Unge fra 24 foreninger tilmeldt
Wonderful Days har nu været undervejs i mere end et år, og nu er ventetiden meget snart forbi. Der er allerede deltagere tilmeldt fra 24 foreninger fra hele landet, og blandt alle tilmeldte har de første efterskoler også meldt sig på banen.
Udover de danske deltagere får vi i år også besøg af vores internationale venner fra partnerlande i blandt andet Sydafrika, Cameroun, Myanmar, Palæstina, Ukraine, Armenien, Hongkong og Norge.
Og hvis alt går vel og deres visum går igennem, forventes det at antallet af internationale deltagere lander på op mod 80 personer. Det er 80 flere end i 2021, hvor restriktionerne desværre forhindrede deltagere uden for Danmarks landegrænser. Men der er ingen restriktioner i år, og det bliver et glædeligt gensyn for alle.
Se det fulde festivalprogram
Det frivillige bagland bag Wonderful Days er også ved at være klar.
Der er godt gang i kedlerne rundt omkring, og de frivillige, som har været med til at stable hele herligheden på benene, giver den fuld gas med at planlægge fede aktiviteter for hele ugen. Og langt de fleste ting allerede er faldet på plads. (se fuldt program her)
Der er blandt andet styr på musikartisterne og dermed, at Wonderful Days ’23 bliver fyldt med stjernegodt musik for alle. På festivalen kan blandt andre opleves det meget aktuelle band Zar Paulo, der træder på scenen med store hits som “Klap for fædrelandet”, “Tiger” og “Stop Believing”. Derudover kommer skønne Dopha, DJ JakobR, Mallemuk, OhNothing, Al Jacobi og Udansk Ordband med på dette års Wonderful Days scener.
Med dette line-up er der garanti for at ramme lidt hos enhver smag, og de frivillige, der har stået bag opgaven, har lagt sig i selen for, at netop dét skulle være muligt.
Deltagerne kan i år også glæde sig til rekordmange valgmuligheder i forhold til mad i det nye “Foodcourt”, der både tager hensyn til vegetarer, men også kødspisere.
Derudover har festivalcheferne sammen med festivalkomiteen brygget på nye tiltag til dette års Wonderful Days, som blandt andet omfatter festivalpladsen inddelt i farvekoder, et nytænkt format for ‘Reflection’ og meget mere.
Engagerede frivillige
Vi har spurgt festivalcheferne, hvordan planlægningen er gået samt hvad, de glæder sig til i år.
“Det har været en fornøjelse at planlægge Wonderful Days. Gennem hele processen har seje frivillige løftet opgaven, taget initiativ og tænkt med,” siger Gertrud Thomsen
“Det har været et år fyldt med mange gode ideer og engagerede frivillige, som har taget os hele vejen til, hvor vi står i dag. Programmet emmer af fede aktiviteter lige fra krea til sport, store fælles aktiviteter, hvor alle deltagere er i spil, fede koncerter og stille stunder. Vi har prøvet at gøre plads til enhver smag, hvad angår aktiviteter og musik. Som noget nyt, har vi i år arbejdet på et nyt reflection-koncept, hvor deltagerne selv kan vælge aktiviteter, og hvor vi blandt andet får gæster udefra. Dét glæder vi os også meget til at præsentere for både deltagere og frivillige,” fortæller Kirstine Riis.
Se alle frivillige opgaver og tilmeld dig
Prisen stiger den 15. juni
Det er stadig muligt at tilmelde sig som deltager, men fra den 15. juni stiger prisen med 300 kr. og det er derfor en god idé at bestille billetten snarest muligt.