Hvad var den bedste oplevelse?
“Hele turen var fuld af skønne og fantastiske oplevelser, men noget af det bedste var, da vi besøgte The Hub i Tirana, som et community center for både fattige og handicappede. Vi blev mødt med en åbenhed fra hele personalet, som lærte os at danse en traditionel albansk dans, mens nogle ældre mennesker fortalte om tiden under kommunismen og deres kærlighedshistorier.”
Hvordan mærkede du KFUM og KFUK-fællesskabet på rejsen?
“Man kunne tydeligt mærke, at alle på rejsen tog af sted med et åbent sind, eventyrlyst og med et mål om at få en god oplevelse. Fællesskabet var fantastisk. Man mærkede det også især til andagterne om aftenen. Her reflekterede vi over, hvad vi havde oplevet i løbet af dagen, og hvordan albanernes liv var anderledes fra vores.”
Det er en ny og spændende måde at rejse på, fordi man ikke blot er turist, men man kommer tæt ind på nye og anderledes kulturer, nye mennesker og deres historier
Ville du anbefale andre at tage på rejse med Globetrotter?
“Jeg vil helt sikkert anbefale rejsen og vil også overveje selv at tage af sted igen. Når man rejser i en gruppe, som man ikke kender på forhånd og oplever vilde ting sammen med dem, oplever man en anden form for fællesskab. Det er en ny og spændende måde at rejse på, fordi man ikke blot er turist, men man kommer tæt ind på nye og anderledes kulturer, nye mennesker og deres historier.”
Albanien 2024
Kan du kort fortælle, hvad I lavede på rejsen med Globetrotter til Albanien?
“På rejsen til Albanien oplevede vi kulturen, naturen og menneskene. Vi startede med nogle dage i hovedstaden Tirana. Her oplevede vi blandt andet Albanien som turister, hvor vi var på museum og så forskellige seværdigheder. Derudover tilbragte vi tid i en ældgammel idyllisk by ved navn Berat, hvor vi både var turister og legede med to af de lokale piger.
Men vi oplevede også livet bag facaden, hvor vi for eksempel i en lille landsby i bjergene snakkede med eleverne på den lokale skole. Vi så, hvordan kommunisme og fattigdom har præget forskellige dele af Albanien, både menneskene og bygningerne, der stadig var ødelagt af jordskælv flere år efter hændelserne.
En anden god oplevelse var, da vi kørte op til en skole, som lå i de albanske bjerge. Her mødte vi eleverne på en skole, hvor de fleste var meget åbne og klar på at snakke.
Da vi tog af sted igen, blev børnene og de unge ved med at spørge, om vi ikke kom igen. De fik os til at føle os meget velkomne og værdsatte, hvilket var en generel oplevelse, vi havde med det albanske folk.”
