Jeg ser det over det hele: Deltagere og frivillige, der hopper i takt til koncerterne. Når alle har armene om hinanden, og vi synger ”Må din vej gå dig i møde”. Når spiseteltet er proppet til technobingo. Det kæmpestore fællesskab, der kan rumme alle. Det bobler i mig af glæde og stolthed, når jeg ser, at deltagerne også kan mærke det. Men i år har jeg også lagt mærke til noget, jeg ikke har haft blik for før. I det store, boblende og berusende fællesskab blomstrer små og trygge fællesskaber op over det hele.
I år på Wonderful Days var jeg international guide. Der var igen i år et stort hold af internationale deltagere, der i denne omgang kom fra syv forskellige lande. De ankom med fyldte kufferter direkte fra lufthavnen, og de fleste af dem vidste ikke ret meget om, hvad Wonderful Days egentlig var for noget. De gik ind i en uge fyldt med dansk humor, mærkelige aktiviteter og et noget koldere sommervejr, end mange af dem var vant til. Og så kunne de se frem til en uge i telt. For manges vedkommende var det første gang, de skulle sove i telt. Det må have været ret overvældende.
Da de ankom, blev de delt ind i mindre grupper, som vi mødtes i to gange om dagen. Her havde vi tid til at se hinanden i øjnene. Vi hørte, om alt var, som det skulle være, vi gennemgik programmet, og vi legede. Jeg var totalt imponeret over, hvor seje de var. Jeg havde på forhånd regnet med, at de i løbet af hele ugen skulle tages meget mere i hånden, men de dukkede op med en kæmpe portion gåpåmod, og der gik ikke lang tid, før de med lys i øjnene fortalte om alt det, de havde oplevet i dagens løb. De deltog i aktiviteterne og var lige så meget en del af festivalen som alle andre. Og det undrede mig faktisk lidt, hvordan de lykkedes så godt med det.
Små fællesskaber overalt
Det handler selvfølgelig i høj grad om, at det var nogle virkelig seje og søde deltagere. Men på et tidspunkt opdagede jeg noget af det, Wonderful Days er så god til, men som jeg ikke rigtig har haft øje for før. Jeg mødte en af dagene to internationale deltagere i krea-teltet. De sad i sofaen sammen med tre danske deltagere og var i gang med at strikke på den seksarmede blæksprutte, som fik længere og længere arme i ugens løb. De danske deltagere forsøgte at vise de to piger fra Ukraine, hvordan man holder på strikkepindene, mens de to ukrainske piger fortalte om YMCA i deres hjemland. Dér gik det op for mig, at det er i sådan nogle situationer, man får mod til at være en del af det store fællesskab. Det er, når man sidder en lille håndfuld rundt om en strikket blæksprutte, at man får forudsætninger for bagefter at gå ud og opføre sig tosset i det store fællesskab.
Da jeg først havde fået øje på det, var det overalt. Ikke kun blandt de internationale, men blandt alle deltagere. Både dem, der kendte en hel masse på forhånd og dem, som deltog med et par enkelte venner. Wonderful Days er stort og kaotisk, og der er brug for de små pusterum.
Et stort og stærkt fællesskab
I sportsteltet kunne man sidde i en hule af presenninger og se Tour de France. I Treehouse kunne man sidde under trækronerne på små reposer, og hos outdoor kunne man sætte sig om bålet og glemme tiden, mens man kiggede ind i flammerne. Man var til stede og tog del i festivalprogrammet og kunne i mindre grupper have nogle samtaler, der ikke var mulige at have under rundbold. Rundt om bålet kunne man i små grupper få jordforbindelse, inden man gik ud i det store fællesskab og lettede.
Når jeg skal beskrive, hvad Wonderful Days er, står den overvældende og bevægende følelse af at være en del af noget større frem. Af at være en del af et kæmpe stort og stærkt fællesskab. Efter i år vil jeg også at beskrive den magi, der opstår i det små.
Wonderful Days er en festival, hvor man får følelsen af at være en del af noget større. Wonderful Days er en festival, hvor man efter en uge tager tårevædet afsked med dem, man lærte at kende i ugens løb. Wonderful Days er stort og overvældende, og det er muligheden for at sætte sig rundt om et bål med fem andre og fordybe sig i at snitte en ske. Wonderful Days er ét stort fællesskab, og det er mange små fællesskaber. Wonderful Days er en festival, hvor det store fællesskab bliver trygt, fordi det består af små, meningsfulde relationer.
