Hvordan fylder kristendommen i Fællesklang?

Forestil dig 1.300 unge mennesker fordelt på 16 kor, der mødes hver uge for at synge sammen. Det er fantastisk, hvad Fællesklang har udviklet sig til over 10 år. I Fællesklang handler det ikke kun om musik, men om fællesskab, frirum og håb. Et sted, hvor man kan smide bekymringerne for en stund og læne sig ind i noget, der er større end én selv.

På den måde skinner kristendommen tydeligt igennem i Fællesklang. Ikke nødvendigvis i ord – men i handlinger, værdier og den måde, fællesskabet er skruet sammen på. Her er man god nok, som man er. Her er der plads til forskellighed, næstekærlighed og håb.

I Kristendomsudvalget (KU) arbejder vi med det toårsmål, der handler om, hvordan man kan sætte ord på, hvordan kristendommen fylder i KFUM og KFUK's aktiviteter. Et simpelt greb er den såkaldte fortælle-sætning:

Her i ________ tror vi på, at ________. Derfor gør vi ________.

For at afprøve sætningen talte jeg med Karen Louise Krogsgaard, udviklingskonsulent og initiativtager til Fællesklang-korene. Hun formulerer det sådan:

“Her i Fællesklang tror vi på, at man er god nok, som man er. Alle kan være med uanset sangstemme, økonomi eller religiøs overbevisning. Derfor har vi ingen optagelsesprøve, det er billigt, og der er plads til forskellighed.”

Det er en grundtanke i kristendommen, at man er elsket som man er. I Fællesklang kommer det til udtryk i ønsket om at skabe et frirum, hvor man ikke står alene, men bæres af fællesskabet. Man præsterer sammen – og netop derfor er der plads til alle.

Fællesskabet og næstekærligheden bliver også konkret i de mange små greb, som kendetegner Fællesklang: icebreakers til hver øvegang, fællesspisninger, mentorordninger og et fælles ansvar for, at ingen står alene i pausen. Der synges også gospelsange i løbet af sæsonen, og mange koncerter afholdes i kirkerum – som en åbning mod den åndelige dimension.

Et andet bud på fortælle-sætningen kunne derfor lyde: “Her i Fællesklang tror vi på, at fællesskabet er essentielt for at komme igen. Derfor har vi fokus på værtskab og på, at alle føler sig velkomne og vi italesætter, at det er et fælles ansvar for sangerne at få alle med i snakken i kagepausen.”

Mange unge fortæller, at Fællesklang har givet dem håb midt i et svært ungdomsliv. Et sted, hvor de har fundet et frirum – og nogle af deres bedste venner. Når vi synger sammen, bliver vi mindet om, at vi hører til. Det er også håb.

Kristent ståsted

At sætte ord på sit “hvorfor” er ikke kun relevant for Fællesklang. Det gælder alle fællesskaber i KFUM og KFUK. Når vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør, bliver det tydeligere, hvilket rum vi inviterer ind i – og hvordan vores kristne menneskesyn med krop, sind og ånd hænger sammen med praksis.

Idéen opstod da Margrete Nørtoft Thomsen, som er med i Kristendomsudvalget, fortalte om den:

“I det menighedsråd, jeg sidder med i, har vi haft fokus på at kunne koble de mange ting, der sker i kirken til vores kristne ståsted. Her opstod fortælle-sætningen som en nem måde, helt kort, at sætte nogle ord på vores aktiviteter, og hvorfor vi har dem.”

Det mener hun også er relevant for vores organisation.

“Nogle gange kan det være godt, at vi stopper op og spørger os selv, hvorfor vi gør det, vi gør. Og måske særligt hvad der kendetegner lige netop den måde, vi gør det på, som en kristen organisation.”

Opfordringen er hermed givet videre.