Hvide Klit Familiecamp er en uges familiecamping i Sæby midt i skøn natur med strand, klit og skov.
Ugens program byder på foredrag for voksne, klubber for børnene og aktiviteter for hele familien. I løbet af ugen er der også gudstjenester, fællessang, samling i det store cirkustelt og sportsaktiviteter. Der er markedsdag med forskellige boder, hvor der samles ind til KFUM og KFUKs internationale projekt og en dag uden program, hvor man kan blive på Hvide Klit og tage til stranden eller tage på tur til de omkringliggende turistattraktioner.
Hvide Klit er med andre ord en uge med sommer i sandet, kaffe i græsset, spil i forteltet, gode snakke og masser af fællesskab i det store telt. Der vil være noget for alle aldre, så både far, mor og børn får en fantastisk uge i den danske sommer.
Klik på linket foroven for tilmelding. Har du spørgsmål vedr. tilmelding eller vil høre mere om økonomisk støtte til Hvide Klit, kan du kontakte Nikolaj Kongsgaard Hansen: mail: kongsgaard-hansen@hotmail.com / tlf.: 30 17 99 78.
Du kan besøge vores hjemmeside for mere information: https://kfum-kfuk.dk/hvideklit
Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen på årets Hvide Klit Familiecamp.
Se flyer 2024 Flyer 2024
Derfor skal du med
- Fællesskaber på tværs af alle aldre
- Camping, sol og strand
- Foredrag, børneklubber og tid til fordybelse