For dig, der laver aktiviteter med børn og elsker højskolestemning
Børnehøjskolerne og landsudvalget for Uddannelse og Udvikling inviterer dig til en stemningsfuld weekend fyldt med inspiration til at skabe højskoleånd i børnehøjde. Vi mødes i det skønne Friluftshus på Silkeborg Højskole, og du tager hjem med nye idéer og ny energi til børneaktiviteter.
Oplev højskoletraditioner på børnenes præmisser
Vi dykker ned i klassiske højskoleelementer som fællessang, fordybelse og fællesspisning, og giver dem nyt liv med børn i centrum. Du kan fx glæde dig til:
Maling og mavefornemmelser
Om børns følelser, pædagogik og kreativitet
Højskolesang i børnehøjde
Hvordan vi synger fællesskab frem
Madmod i fællesskab
Måltidet som et sanseligt og trygt fællesskabsrum
Vi skaber sammenhæng mellem det legende og det meningsfulde, og undersøger, hvordan højskolens traditioner kan forplante sig i børneaktiviteter.

Kom som du er – og tank op
Weekenden handler ikke kun om indhold, men også om nærvær. Vi synger ved søen, danser i mørket og mærker roen i naturen. Det handler om at være til stede med hinanden og os selv.
Glæd dig til:
- Naturvandringer og sansepauser
- Bål, sang og natlige snakke
- Fællessang fra floor; et syngende dansegulv

Praktisk info
Dato: 12.–14. september 2025
Sted: Friluftshuset, Silkeborg Højskole
Målgruppe: Frivillige i KFUM og KFUK, der arbejder med børn
Pris: Gratis. Det er et pilotprojekt med plads til 25 deltagere, og bliver ikke gratis fremover. Du skal blot tilmelde dig og selv betale transport
Overnatning: Sovepose og liggeunderlag. Vi sover i Friluftshuset
Se stedet her
