Billede af: Oleksandra

Nysgerrig på Ukraine? Kom til åbent møde i Ukrainenetværket

Kom med, hvis du er nysgerrig på det internationale samarbejde med vores venner i Ukraine og måske kunne tænke dig at være med i netværket. Mødet er uforpligtende - men vi håber at se dig uanset, måske du sidder med idéen, der kan sparke vores samarbejde til nye højder og gøre Ukraine og situationen dér endnu mere tilgængelig for flere!

Dato og tidspunkt søndag 07. september 2025 kl. 15.00 -
søndag 07. september 2025 kl. 19.00
StedKatrinbjergvej 77K, Aarhus N
TILMELDINGSFRIST lørdag 06. september 2025 Kl. 23.59

Du kan blive en del af Ukrainenetværket!

Du kan komme med på en lytter eller med som kommende medlem og kickstarte dit engagement i KFUM og KFUK's Ukrainenetværk, når vi mødes i Aarhus Nord denne søndag. Vi skal snakke, lytte, brainstorme, lege og hygge os - det blir en fest!

Kom med!

Hvad skal vi?

På mødet skal vi snakke om; 

  • Hvad er Ukrainenetværket for en størrelse?
  • Hvor langt går venskabet til Ukraine tilbage?
  • Hvilke aktiviteter og projekter har vi haft sammen indtil nu?
  • Hvad går din motivation og nysgerrighed på?
  • Hvilke ideer til nye aktiviteter opstår, når vi samles og brainstormer sammen?

Lidt om Ukrainenetværket

Ukrainenetværket er et frivilligt udvalg i KFUM og KFUK's internationale landsudvalg Globale Fællesskaber. 

Sammen med vores venner i YMCA og YWCA i Lviv har vi forskellige aktiviteter i hhv. Danmark og Ukraine, der dels fokuserer på at lave aktiviteter for børn og unge, men som især efter krigens indtog også handler om at styrke og støtte den ukrainske ungdom i og efter krigen. 

 

Læs mere om netværket hér

Hvad er Voices of Defenders?

Sammen med YMCA og YWCA Lviv har vi også et formelt samarbejdsprojekt under navnet Voices of Defenders.

Projektet startede i Februar 2025, løber i alt over tre år og beror på aktiviteter til fordel for frivillige og veteraner i krigen samt på oplysningsarbejde herhjemme i Danmark. 

Aktiviteterne bygger på fire søjler; Space, Advocacy, Capacity, Reintegration og er foruden frivilligt engagement også båret af ansatte i begge organisationer. 

Læs mere om Voices of Defenders

Alt det praktiske

Tilmelding: 

  • Hop ind på vores FB-begivenhed og tryk "deltag", så sørger vi for rigelig med snacks og lidt let aftensmad

Transport

  • Hvis du har transportudgifter i forbindelse med mødet, dækker vi dine udgifter.

Kontakt

 

Klar til at sende en ansøgning?

Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil være en del af Ukrainenetværket, kan du sende en ansøgning til os. Så læser vi den igennem og vender tilbage til dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gå til jobsiden for at læse mere og sende din ansøgning

 

Kom med

Tilmeld dig via linket til vores FB-begivenhed

Kom med!