Bliv en del af KFUM og KFUK’s delegation på Folkemødet 2026
Stå midt i folkehavet i Allinge. Mærk stemningen af engagement og meningsudvekslinger. Lyt til inspirerende debatter. Diskutér dagens oplevelser over aftensmaden.
Deltag i Democracy in Action – og gør en forskel
Democracy in Action er et internationalt træningsforløb for dig, der brænder for samfund, fællesskab og forandring. Sammen med unge deltagere fra Ukraine dykker vi ned i advocacy, public speaking og personlig gennemslagskraft - og du får masser af mulighed for at afprøve det hele i praksis, da vi også deltager i Folkemødet som en del af KFUM og KFUKs delegation.
Træningsforløbet Democracy in Action strækker sig over i alt fem dage - fra 9. til 13. juni 2026 – og består af både et intensivt træningsforløb og deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

Om Democracy in Action
De første to dage, 9.-10. juni, mødes vi i København til træning i advocacy, public speaking og personlig gennemslagskraft. Herefter deltager vi samlet i Folkemødet på Bornholm fra 11.-13. juni. Hele forløbet foregår på engelsk, og det forventes, at du deltager alle dage fra 9.-13. juni. Der er mulighed for ankomst og overnatning i København allerede fra d. 8. juni.
Democracy in Action er en del af KFUM og KFUK’s partnerprojekt med YMCA Lviv kaldet >>Voices of Defenders<<. Projektet har fokus på unges stemmer, demokratisk deltagelse og internationalt samarbejde. Du kan læse mere om projektet her
Træningen ligger i dagene op mod Folkemødet i København og foregår på engelsk. Du kan angive dit ønske om at deltage i træningen i ansøgningsformularen. Deltager du i Democracy in Action er både det og turen til folkemødet gratis for dig.

Alt det praktiske
Transport og overnatning
-
Vi kører sammen fra København i en dobbeltdækker bus. Afgang er onsdag den 10. juni kl. 18.30 fra DGI-byen (Ingerslevsgade). Vi er tilbage i København lørdag den 13. juni kl. 17.45.
-
Overnatning vil ske i telte i en ungdomscamp på Folkemødet. Vi koordinerer sammen, hvem der har telt med.
Pris
Det koster ikke ekstra at deltage i Democracy in Action.
Turen inkluderer:
-
Fælles overnatning i København fra den 8.-10. juni
-
Transport fra København til Folkemødet både frem og tilbage
-
Morgenmad på folkemødet
-
Aftensmad torsdag og fredag
-
Plads på teltpladsen
-
Alle måltider i træningsdagene er inkluderet
Turen inkluderer ikke:
-
Mad på Folkemødet (Udover morgenmad og aftensmad tors./fre.)
-
Din transport til og fra København.
Tilmelding
Tilmelding foregår ved at sende en mail til Sofie Hjorth på soh@kfum-kfuk.dk
Ved tilmelding bedes oplyst:
-
Ønsker du overnatning sammen med de andre deltagere, eller finder du selv overnatning i København?
-
På Folkemødet sover vi alle i telt – oplys gerne hvis du har mulighed for at have et telt med
-
Er der allergier, fx mad, eller andet vi skal være opmærksomme på?
Har du spørgsmål?
Kontaktperson for Democracy in action:
Sofie Hjorth, Global studentermedhjælper (soh@kfum-kfuk.dk)
Hvordan ser en dag ud på Folkemødet?
Vi starter dagen samlet til morgenmad og sang. Og hører derefter et kort oplæg, træner en demokratisk muskel eller lign. Efter morgenmaden deler vi, hvilke debatter og events vi vil til i dag. Måske en af deltagerne fra Democracy in Action skal på scenen? Eller måske er der en debat om klima, unges mentale trivsel eller foreningsliv, der vækker vores interesse?
Herefter spreder vi os ud i mindre grupper og oplever Folkemødet i vores egne retninger. Om aftenen mødes vi til enten til 'foreningsgullasch' eller sandwiches og tjekker uformelt ind.



