Festivaler og lejre

Hvide Klit Familie Camp

Hvide Klit Familie Camp er en uges familiecamping ved Sæby - strand, klit og hav. En uge med foredrag, børneklubber og aktiviteter for hele familien. Der er gudstjenester, fællessang, samlinger i det store telt og sportsaktiviter – og meget mere...

Dato og tidspunkt lørdag 11. juli 2026 kl. 15.00 -
lørdag 18. juli 2026 kl. 10.00
StedNellemannsvej 48, 9300 Sæby
TILMELDINGSFRIST mandag 01. juni 2026 Kl. 23.59

Hvide Klit Familie Camp er en uges familiecamping i Sæby midt i skøn natur med strand, klit og skov

Det kan du glæde dig til

Ugens program byder på foredrag for voksne, klubber for børnene og aktiviteter for hele familien. I løbet af ugen er der også gudstjenester, fællessang, samling i det store cirkustelt og sportsaktiviteter. Der er markedsdag med forskellige boder, hvor der samles ind til KFUM og KFUK's internationale projekt og en dag uden program, hvor man kan blive på Hvide Klit og tage til stranden eller tage på tur til de omkringliggende turistattraktioner. Hvide Klit er med andre ord en uge med sommer i sandet, kaffe i græsset, spil i forteltet, gode snakke og masser af fællesskab i det store telt. Der vil være noget for alle aldre, så både far, mor og børn får en fantastisk uge i den danske sommer.

Derfor skal du med

  • Fællesskab, fællessang og gode grin
  • Aktiviteter for hele familien
  • Leg i klitterne og ved havet

Priser

Voksne og teenagere (fra 12 år): 1450 kr. 
Børn: 550 kr.

Har du spørgsmål?

Kontaktpersoner for lejren er:

Tove og Frank Møller
tovehm@kfum-kfuk.dk / frank@kfum-kfuk.dk
25 32 58 54 / 20 85 15 79