Festivaler og lejre

Remmerstrand Familielejr

Remmerstrand familielejr er en hyggelig lejre, hvor der er garanteret familietid og nye venskaber både for store og små. Det er 'all inclusive ferie' med forplejning i topklasse. I kan se frem til leg og aktiviteter for alle aldre. Glæd jer!

Dato og tidspunkt lørdag 11. juli 2026 kl. 13.00 -
fredag 17. juli 2026 kl. 14.30
StedRemmerstrandvej 75, 7620 Lemvig
TILMELDINGSFRIST mandag 01. juni 2026 Kl. 07.00

Familietid, fælleskab og fantasifulde lege og aktiviteter

Det kan du glæde dig til

Lejren byder på mange forskellige aktiviteter målrettet både store og små i familierne. Hver dag begynder med fællessang i det store telt, hvorefter børnene samles i aldersopdelte grupper. I grupperne går vi sammen på opdagelse i Bibelens fortællinger, efterfulgt af forskellige aktiviteter med afsæt i dagens tema. 

Hver eftermiddag er der fælles aktiviteter for hele familien. Vi skal lave mad over bål, gå ture til stranden, plaske i vandet, lege og meget mere. Om aftenen har vi stjernestund med sjove konkurrencer og fællessang. Når børnene sover, er der program for de voksne. Der vil være spændende foredrag, fællessang – og også mulighed for hygge og snak.

Se ugens program

Mulighed for skønne oplevelser

Der er indlagt tid til pauser i løbet af dagen, hvor man kan slappe af sammen med sin egen familie, bade, spille fodbold og lege sammen på kryds og tværs. Remmerstrand familielejr er en mindre lejr med gode rammer for små og store. I får mulighed for at få skønne oplevelser i jeres egen familie og samtidig være en del af et større fællesskab. Vi bliver forkælet af et fantastisk køkkenhold, og vi spiser alle måltider sammen.

I fællesskab løfter vi de praktiske opgaver som borddækning, opvask og rengøring. Vi hjælper også hinanden med at fylde programmet ud, så det er de tilmeldte familier, der står for stjernestund, eftermiddagsaktiviteter, andagter mv. På den måde er alle med til at skabe lejren og mærke fællesskabet. Udvalget koordinerer, hvilke opgaver de enkelte familier skal hjælpe med, og alle familier vil blive kontaktet forud for lejren. Har I særlige ønsker eller hensyn, bedes noter det ved tilmelding.

Derfor skal du med

  • Familietid og nye venskaber
  • All inclusive ferie – med forkælelse til krop og sjæl 
  • Leg og aktiviteter for alle aldre 
  • Slikbod hver dag! Ps. Boden er også åben for de voksen, når de små er i drømmeland.

Priser

KFUM og KFUK-medlemmer 
Børn 0 år: 0 kr.
Børn 1-12 år: 825 kr.
Voksne: 1400 kr.

Ikke-medlemmer
Børn 0 år: 0 kr.
Børn 1-12 år: 950 kr.
Voksne: 1525 kr.

Overnatning
Værelser med plads til max 6 personer med bad/toilet på gangen: 1000 kr.
Campingvogn eller telt pr. enhed inkl. el: 400 kr.

Har du spørgsmål?

Kontaktpersoner for lejren er:

Kurt og Pernille Hummelshøj Lauridsen
Kurt_lauridsen@hotmail.com
pernillehummelshoj@gmail.com
Kurt: 29 10 55 65
Pernille: 52 82 96 96