Studentermedhjælper til TikTok

Scroll

I KFUM og KFUK ønsker vi at lave relevant TikTok-indhold for unge mellem 13-18 år. Vi leder derfor efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe med at opstarte og drifte vores TikTok-profil @kfumogkfukidanmark.

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation med over 90 lokalforeninger i hele landet, og vi er en del af den globale YMCA-bevægelse. Vi har mange forskellige aktiviteter for målgruppen blandt andet:

  • Wonderful Days – festival med Aphaca som årets hovednavn

  • Boost – læringsfestival for 600 efterskoleelever

  • Volleyklubber i flere lokalforeninger

  • Fairhuset – nyt samlingssted for unge, hvor det er unge stemmer, der bestemmer

  • Globetrotter – rejser til YMCA i andre lande

Vi vil lave indhold, der kan nå ud til unge – både dem som kender os, og dem der ikke gør. Indholdet skal invitere nye ind i vores mange aktivitetsfællesskaber. Det er derfor ikke et krav, at du har kendskab til os i forvejen, men har du erfaring fra foreningslivet eller frivilligt arbejde, er det en fordel.

Vi indhenter løbende feedback fra unge i vores målgruppe, og vi lytter når de fortæller, hvordan vi skal formidle til dem. Vi tager afsæt i deres input og feedback, og du vil løbende komme til at samarbejde med unge frivillige om videoproduktion og sparre med dem om nye trends, humor og emner, som fylder i deres liv.

Vi har formuleret disse principper for vores tilstedeværelse på TikTok, som kommer til at danne rammen for dit arbejde. 

Dine primære opgaver

  • Producere indhold – fra idé til optagelse, redigering og publicering

  • Interagere på TikTok

  • Lave guides og workshops for vores medlemmer

  • Indsamle feedback og input fra 13-18 årige

  • Spotte nye trends, udvælge templates i CapCut og udvikle formater

  • Koordinere med frivillige

Du vil ikke stå alene – vores kommunikationskonsulent hjælper dig godt i gang og sørger for at du får mulighed for at udvikle dine kompetencer undervejs. Du vil løbende få sparring på dine opgaver og videoer.

Der vil både være indhold, som du selv producerer, men du kommer også til at samarbejde med frivillige om indholdsproduktion.

Din profil

Du er i gang med en relevant uddannelse inden for fx Tv- og medietilrettelæggelse, journalistik, kommunikation eller film- og medievidenskab.

Erfaring fra studiejobs eller egne projekter med videoproduktion til sociale medier (gerne TikTok)  er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og prøve nyt af.

Derudover forestiler vi os at du

  • Har en god visuel forståelse 

  • Erfaring med videoproduktion og har lyst til at medvirke i videoer foran kameraet

  • En god fornemmelse af, hvad der optager målgruppen

  • Er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at arbejde kreativt

  • Får gode idéer til indhold og kan løbe dem med selv - med god hjælp fra os

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: Cirka 10 timer om ugen, tilrettelagt fleksibelt efter dit studie.

Arbejdsplads: Mulighed for kontorplads i Valby eller Aarhus, og med mulighed for hjemmearbejde.

Forvent en del rejseaktivitet til Jylland i forbindelse med optagelser og afholdelse af kurser.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikationskonsulent Sara Amos Olsen på sao@kfum-kfuk.dk eller 20 85 45 95.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt et eksempel på en videoproduktion.

Ansøg her

Ansøgningsfrist: 26. oktober kl. 22

Samtaler afholdes i Fairhuset København i uge 44

Ansættelse: 1. november eller hurtigst muligt derefter