Formål, vision og toårsmål

Her kan du læse om vores formål, vores vision og vores toårsmål (strategi). Dette er grundlaget for arbejdet i KFUM og KFUK.

Scroll

Formål

KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber,

hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Vision

Vi arbejder hen imod en vision, som afspejler temaerne tro, håb og handlekraft og skal realisere ønsket om at forblive relevant for det samfund, vi er en del af.

Børn og unge skal
have grund til at tro,
have håb for i morgen og vide,
at der er brug for dem i dag.

Visionen blev vedtaget på landsmødet i 2024 og løber til 2035. 

Vision

Toårsmål 2024-2026

Lokalt og nationalt har vi for to år ad gangen særligt fokus på konkrete mål, der skal medvirke til at udvikle vores arbejde. Disse toårsmål vedtages af Landsmødet. 

De nuværende toårsmål er: 

Vi kan sætte ord på, hvad kristendommen betyder for vores aktiviteter.

Vi skaber små og store fællesskaber med fokus på, hvad vi kan gøre for hinanden og for Jorden.

Børn og unge har en tydelig stemme, som sætter aftryk på vores aktiviteter og i samfundet.