En verden med...

Scroll

... venskaber, fællesskaber og inspiration

KFUM og KFUK er en del af et globalt fællesskab. Vi er nemlig medlemmer af verdens største ungdomsbevægelse YMCA samt verdens største kvindebevægelse YWCA. Det betyder, at vi er en del af en verden fyldt med internationale venskaber, et inkluderende fællesskab og masser af inspiration til børne- og ungearbejde. 

I KFUM og KFUK tror vi på, at et fællesskab bygget på kristne værdier kan give børn og unge livsmod og handlemuligheder til at gøre verden til et bedre sted for dem selv og for andre. Den tro står vi ikke alene med. 

Som medlem af de to store verdensorganisationer er vi en del af et større internationalt fællesskab, som alle arbejder mod samme mål: Youth Empowerment.

Børn og unge er helt centrale, når det kommer til vores fremtid. Derfor tror vi på, at vi gennem vores globale fællesskab kan give børn og unge livsmod og handlemuligheder – både hjemme i Danmark og ude i verden. Internationale projekter er med til at skabe relationer, hvor børn og unge får mulighed for at se effekterne af en fælles indsats for at gøre verden bedre. 

Og mere end nogensinde mener vi, at kulturmøder og fællesskaber på tværs af landegrænser er vigtigt! Børn og unge skal mærke, at de er en del af et globalt fællesskab – og at de kan være med til at definere, hvad fællesskabet skal bestå af.

... venskaber, fællesskaber og inspiration

Lidt mere om GF

I GF har vi mange projekter og initiativer kørende, som er drevet af frivillige sjæle og i samarbejde med vores partnerskaber. Læs mere om vores partnere og nogle af de initiativer vi har i GF her.