Citater fra globetrottere

Læs om, hvad det vil sige at være globetrotter og være en del af globetrotterne. 

Scroll

Globetrotters betydning for engagement i KFUM og KFUK i Danmark samt YMCA og YWCA

Globetrotter var for mig med til at vise, at det at give tilbage til foreningen som frivillig, kunne være mindst lige så spændende og sjovt, som at være almindelig deltager. Her blev KFUM og K pludselig mere end den lille lokalforening, da man både fik viden om landsforeningen, og endnu mere interessant om foreningen uden for Danmark. Vigtigst af alt, så gav det et netværk af ildsjæle og venner, som bliver ved med at give lyst til at lave frivillighed sammen.

- Peter Kaastrup-Hansen, deltager på Globetrotter rejsen “Brug din stemme” til Portugal 2016

Fællesskabet og “Destination Unknown”

Dem vi ikke kendte, kendte vi efter en time. For vi havde alle det tilfælles, at det hele var “unknown”, og dermed var vi i starten alle på ‘bar bund’, hvilket var en vildt fed oplevelse, som også styrkede fællesskabet. Med netop “Destination Unknown” i bagagen er mig og min kammerat netop klar til bare at bestille et par flybilletter og tage afsted, da det tit er det impulsive, som man husker bedst. Derfor skal man også minde sig selv om, at erfaring er noget man får, sekundet efter man havde brug for det

- Andreas Hovard Hansen, deltager på “Destination Unknown” (i Holland) i 2019

Rejseledere, der elsker at rejse

Vi er en lille flok rejsegale frivillige i Globetrotter, der bare sitrer af spænding for at få samlet det næste Globetrotter hold og bare komme ud i verden. Ud at mærke, hvad det vil sige at være ung i en fremmed kontekst, i et fremmed land, med fremmede mennesker - og lære af det, så det ikke længere er fremmed, men noget vi kan tage med os og give videre. Vi glæder os til måske at få dig med på næste rejse.

- Robert Østergaard, formand for Globetrotter