Dag 7 og 8: Ramallah og Bil'in
Lørdag gik turen til Ramallah og Bil'in og søndag afsked med den internationale gruppe og videre til Jerusalem.
Lørdag gik turen til Ramallah og Bil'in og søndag afsked med den internationale gruppe og videre til Jerusalem.
Lørdag var for mange af os en dag, vi havde set frem til. Det var nemlig dagen, hvor vi skulle til Ramallah og høre et oplæg om en af de største bevægelser i og udenfor Palæstina mod besættelsen, nemlig Boycott Divest Sanctions.
Bevægelsen har blot tre krav til Israel: At apartheid-muren skal rives ned, lige rettigheder for israelere og palæstinensere, samt retten til at vende tilbage for de mange palæstinensiske flygtninge.
Indtil disse krav er opfyldt, vil bevægelsen arbejde for at begrænse Israels muligheder for at agere som et almindeligt land, ved hjælp af de tre metoder:
Læs mere om organisationen, og se hvad du kan gøre på bdsmovement.net
Næste stop var i den lille landsby Bil'in, som står som et lysende eksempel på, at fredelig modstand kan gøre en forskel. Det var planlagt, at apartheid-muren skulle gå igennem landsbyen, og dele af den var allerede opført.
Efter store protester fra lokalbefolkningen samt internationale og israelske aktivister lykkedes det at rive muren ned og få israelerne til at trække den 500 meter tilbage.
For mig gav dagen håb efter mange oplevelser og fortællinger om en tilsyneladende umulig situation.
Søndag var dagen, hvor vi skulle sige farvel til vores nye internationale og palæstinensiske venner. Og på trods af, at vi kun har kendt hinanden i en uge, kan man nå at knytte bånd, når man oplever så meget sammen. Vi håber på at gense nogle af de dejlige mennesker en anden gang. Da vi havde sagt farvel, drog det danske hold videre mod Jerusalem.
Efter indkvartering på vores nye hostel skulle vi stifte bekendtskab med det Israelske parlament - Knesset. Vi fik en rundvisning sammen med en stor flok af andre internationale, og det var svært at holde de kritiske spørgsmål tilbage, når guiden talte rosende om det israelske demokrati - gennemsigtighed, repræsentation, mangfoldighed og endda klimavenlighed.
Endnu to spændende og meget kontrastfyldte dage. Selvom vi kun er ca. otte kilometer fra Bethlehem, hvor vi tilbragte dagene i selskab med de palæstinensiske unge, er vi alligevel langt fra dem - for de har ikke tilladelse til at komme her i Jerusalem.
Det føles underligt at være her, på den anden side.