
Bliv frivillig i Zürich, Schweiz, hos CEVI
CEVI, som svarer til KFUM og KFUK, tilbyder ophold som global frivillig i et år. Som global frivillig hos CEVI i Zürich rejser du gennem European Solidarity Corps (tidligere EVS), hvilket betyder, at du får kost og logi + lidt lommepenge af ESC.
Som global frivillig vil du blive involveret i de aktiviteter i CEVI Zürich, som matcher hvad du kan og vil.
Opgaver kan f.eks. være:
- Hjælpe til med børnepasning i ordningen “Gloggespiel”
- Arbejde i non-profit cafeen “Cevi Kafi”
- Assistere ved administrative kontoropgaver
- Mulighed for at blive involveret i aktiviteter i en lokal spejdergruppe f.eks. med henblik på at udvikle sine lederegenskaber inden for det specifikke område
Det forventes at du
- Er klar på at få en stor international oplevelse hvor du lærer en masse
- Har forståelige engelskkundskaber
- Er klar på at lære tysk
- Har gåpåmod og lyst til at tage ansvar for dig selv og andre
- Er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
- Har erfaring med at arbejde med børn og unge
- Har lyst til at gå ind i samtaler om liv og tro
Det tilbyder vi dig
- En tværkulturel oplevelse
- Alle omkostninger er dækket
- Du bor hos en værtsfamilie
- Lommepenge
- Tysk kursus og løbende undervisning
- Du få en ekstern mentor
- Mulighed for at få kendskab og erfaring med at arbejde i en schweizisk NGO
- En unik oplevelse og stærke relationer til andre europæiske unge
Hvad koster det?
Du får dækket kost og logi + du modtager lidt lommepenge.
Du betaler selv flybilletter, hvilket koster i omegn af 1000kr.
For at fastholde og udvikle kvaliteten og stabiliteten i de ophold vi tilbyder unge i Danmark, er der en mindre brugerbetaling på 5.000 kr. Disse penge går bl.a. til at dække din forsikring, give støtte til partnerorganisationen og sikre at du som global frivillig altid både før, under og efter dit ophold har en kontaktperson til rådighed i Danmark.
Hvornår?
Ansøgninger modtages løbende i foråret.
Start på opholdet august/september.
Læs mere om CEVI
Bliv også global frivillig her:
Kontakt
Vil du vide mere?
Kontakt Udvalget for Udveksling og Camps på nedenstående mail.
