Billede af: Helle Videbæk og private fotos

Sommerlejr

Vox-Pop: WD-deltagere

Vi har snakket lidt med nogle af deltagerne til dette års Wonderful Days, heriblandt førstegangs deltagere og andengangs deltagere.

Anne Lund Vingborg

Førstegangsdeltagere

 

Ingeborg

Ingeborg Vandana Pilegaard Thomsen, 16 år

HVAD GLÆDER DU DIG ALLERMEST TIL PÅ WONDERFUL DAYS?

Jeg glæder mig virkelig meget til at komme på Wonderful Days og opleve, hvordan det er at være afsted. Og så glæder jeg mig til at være sammen med mine venner fra KFUM og KFUK og forhåbentligt skabe nye relationer i løbet af ugen.

HVAD/HVEM HAR FÅET DIG TIL AT VILLE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

Jeg tror, det har ligget som en selvfølge for mig, at når Wonderful Days kom, skulle jeg selvfølgelig med. Men det hjælper helt klart, at vi er en kæmpe gruppe, som alle tager afsted for første gang og skal opleve noget nyt sammen.

HVAD HÅBER DU PÅ AT TAGE MED HJEM FRA WONDERFUL DAYS?

Jeg håber, jeg tager hjem med nogle nye venskaber og i hvert fald med en kæmpe oplevelse i rygsækken, som har været sjovt at være en del af.

 

Markus

Markus Lindholm Jacobsen, 15 år

HVAD GLÆDER DU DIG ALLERMEST TIL PÅ WONDERFUL DAYS?

Jeg glæder mig til at være sammen med en masse dejlige mennesker og lave nogle fede ting.

HVAD/HVEM HAR FÅET DIG TIL AT VILLE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

Jeg kendte til det på forhånd, fordi min far har været med som leder. Jeg ville bare gerne prøve det, og så fik mine venner mig med.

HVAD HÅBER DU PÅ AT TAGE MED HJEM FRA WONDERFUL DAYS?

En masse gode og fede oplevelser, hvor jeg både møder nye mennesker og er sammen med dem, jeg kender. Jeg håber at få dyrket noget sport og hygget mig.

 

Andengangsdeltagere

Matthaeus

Matthæus Andersen, 16 år

HVAD ER DIT BEDSTE MINDE FRA WONDERFUL DAYS?

Det er svært at vælge ét ud fra mængden, men jeg glemmer aldrig koncerten med Turboweekend. Det var vanvittigt fedt.

HVORFOR SKAL MAN TAGE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

For at have de fedeste dage sammen med fantastiske mennesker. Det er helt klart noget, man skal opleve! Det er bare det bedste at bo i telt med sine venner og ikke tænke på andet end at hygge sig og komme tættere på sig selv og Gud.

HVILKE TRE TING ER ET MUST AT HAVE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

Solcreme, snacks og godt humør.

 

Cecilie

Cecilie N. Hansen, 17 år

HVAD ER DIT BEDSTE MINDE FRA WONDERFUL DAYS?

Helt klart koncerterne. Der var virkelig noget for alle, og selvom jeg ikke var til dem alle sammen, var det stadig en vildt fed oplevelse, at man kunne høre koncerterne langt væk.

HVORFOR SKAL MAN TAGE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

Man skal tage med på Wonderful Days, fordi  det er den fedeste festival for unge. Og så er det en mega god mulighed for at mødes med venner eller efterskolekammerater i sommerferien.

HVILKE TRE TING ER ET MUST AT HAVE MED PÅ WONDERFUL DAYS?

Bøllehat, gummistøvler og lommelygte.

Relatererde artikler

Se alle artikler