Billede af: Christian Blom-Bloch, KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Trekanten og Marius Henneberg Josiassen

Efterskole

Fra efterskole til KFUM og KFUK

En fortælling om min oplevelse af at blive en del af KFUM og KFUK.

Marius Henneberg Josiassen

I sommeren 2018 startede mit efterskoleår på Tommerup Efterskole. Med to forældre, der begge havde gået på efterskole, havde jeg fået en fornemmelse af, hvad det var, jeg gik ind til: “Det bedste år i dit liv” - hvilket det også på mange måder blev! Det var et helt fantastisk år, hvor jeg mødte nogle helt fantastiske mennesker. 

Jeg kendte ikke til KFUM og KFUK, før jeg startede på efterskolen. Jeg havde selvfølgelig hørt navnet før, men jeg var på ingen måde klar over, hvad det egentlig var for en organisation. Da Tommerup Efterskole er rimelig tæt knyttet med KFUM og KFUK, stødte jeg i løbet af året på organisationen flere gange og begyndte at få en idé om, hvad det var for en størrelse. Jeg kan huske, at jeg flere gange hørte om projekter og aktiviteter, som jeg syntes lød helt vildt spændende. Og de gange, vi selv var med til arrangementer, kom man altid hjem en god oplevelse rigere.   

Unge mennesker med mundbind

Savnede efterskolefællesskabet

Da jeg stoppede på Tommerup Efterskole og kom hjem til gamle venner og familien, var jeg selvfølgelig glad for at se dem igen. Men jeg kunne også mærke, at der på en eller anden måde manglede noget. Jeg tror, at det er en meget naturlig følelse at have, når man har gået på efterskole, fordi man skaber så unikt et fællesskab. Men uanset hvor meget jeg ønskede det, så kunne jeg altså ikke gå på efterskole og samtidig gå på gymnasiet. 

Jeg begyndte at se KFUM og KFUK flere og flere steder på sociale medier og havde også meldt mig ind i organisationen og fik derfor tilsendt medlemsmagasinet. Der blev hurtigt opbygget en lyst til at blive mere aktiv i organisationen og tage med til nogen af de mange arrangementer. Men det var svært for mig at finde ud af, hvor jeg skulle starte. Ingen af mine forældre har været med i KFUM og KFUK, og tro generelt har aldrig rigtig været noget, der er blevet snakket om hjemme hos os. Ikke fordi det har været forbudt, eller fordi mine forældre var imod tro, det har bare aldrig fyldt så meget for dem. Derfor var det lidt grænseoverskridende at skulle forholde sig til og at skulle tage med til arrangementer uden rigtig at vide, hvad det var, jeg gik ind til. 

 

Fik lyst til at engagere mig mere

Heldigvis havde mange af dem, jeg var tættest med på efterskolen, været med i KFUM og KFUK i mange år og kendte til mange af de arrangementer, der bliver holdt. Jeg blev da spurgt, om jeg havde lyst til at være med til planlægningen af en weekend for konfirmander, som skulle holdes på Tommerup Efterskole. 

En del af dem, som jeg i forvejen kendte, skulle være med til planlægningen, og da vi skulle være på den efterskole, jeg selv havde gået på, virkede det som en oplagt måde at få en bedre fornemmelse af, hvad KFUM og KFUK var for noget. Det var en helt fantastisk weekend med skønne mennesker, og lysten til mere KFUM og KFUK blev hurtigt stor. 

Marius på scene

Skriver artikler og får større kendskab til KFUM og KFUK

Kort efter så jeg at Faze, et af de tre gamle medlemsmagasiner, søgte skribenter til redaktionen. Jeg fik samlet mod til at skrive til dem, snakkede med redaktøren på magasinet, og kort efter var jeg igang med at skrive artikler til bladet. 

Det smarte ved at være med i redaktionen på et medlemsmagasin, specielt når man er et relativt nyt medlem er, at man hurtigt får et overblik over de ufattelig mange helt fantastiske arrangementer, der er over hele landet, eftersom man skal skrive om dem. Det har givet mig så mange oplevelser, som jeg værdsætter utrolig højt, og jeg har mødt så mange mennesker og skabt så mange relationer gennem de her oplevelser, som jeg værdsætter endnu højere. 

Marius med en affaldssaek

Relatererde artikler

Se alle artikler