På en af scenerne stod Alfred fra KFUM og KFUK i Haderslev, Maria fra KFUM og KFUK i København og Farah fra Fairhuset Aarhus. De talte om det at være ung; om TikTok, kærlighed og venskaber, og om hvordan man “hypotetisk” kan bruge ChatGPT til at snyde til eksamen. De var eksperter på eget liv. I Folkemøde-sprog ville andre nok have kaldt de tre noget i retningen af “ungdomseksperter” eller “youth-advisory consultants”. I KFUM og KFUK plejer vi vist bare at kalde dem medlemmer.
Men det er ikke en selvfølge, at børn og unge bliver givet muligheden eller ansvaret for at stå forrest, hverken i samfundet, i civilsamfundet, på Folkemødet eller sågar i vores egen organisation. Det er blandt andet derfor, at vi i KFUM og KFUK har valgt at arbejde for at børn og unge skal kunne sætte aftryk. Ikke bare på vores aktiviteter og fællesskaber, men også i samfundet.
Min analyse er, at vi som organisation faktisk er toptunet til at lykkedes med lige præcis “den dobbelte opgave”, at kunne sætte aftryk på både aktiviteter og samfundet. Og det skyldes faktisk udelukkende den måde, vi ser på vores “youth advisory consultants”.
Børn og unge skaber aktiviteterne
Når det kommer til vores aktiviteter, adskiller vi i KFUM og KFUK os faktisk fra mange af de andre organisationer, der arbejder med børn og unge. Vi er ikke en sportsklub. Vi er ikke en spejdergruppe. Vi er ikke en organisation, der er bundet op på et koncept eller en bestemt type aktivitet. Hos os er aktiviteterne ikke defineret på forhånd. Det står faktisk også i vores formål: At skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.
For det, der er relevant for en 11-årig i Aulum, er ikke nødvendigvis det samme som for en 24-årig i København. Derfor ser vores aktiviteter også forskellige ud. MOK-sang i Aulum eller et Fairhus i København. Aktiviteter, der alle er et spejl på mangfoldigheden blandt børn og unge i samfundet. Vi er en organisation, hvor børn og unge definerer vores aktiviteter - det gælder både de frivillige og deltagerne. At vi som organisation er et spejl på de ønsker og drømme, børn og unge har, er at møde dem i øjenhøjde og vise dem både gaven og opgaven, som fællesskabet er.
Men at sætte aftryk på samfundet rækker ud over selve aktiviteten. Det handler om reel adgang til indflydelse: Til bestyrelsesposter, budgetter og beslutningsrum. Det handler om at give unge både kompetencerne, modet og muligheden for at handle i den verden, de er en del af, lokalt og globalt. Det handler ikke om at give unge egenskaber til fremtiden, men om at vi tager dem alvorligt i nutiden.
Onde tunger vil måske sige, jeg er lidt farvet, men de bedste 45 minutter på hele mit Folkemøde var at opleve de tre unge fra KFUM og KFUK stå på scenen (og det er altså selvom, at jeg også var til APHACA-koncert). Både fordi jeg faktisk blev klogere, men mest af alt fordi de for mig er billedet på en organisation, hvor man ikke blot er en del af fællesskabet, men medskaber af det. Det er sådan vi skridt for skridt giver unge erfaring med demokrati og ansvar i praksis. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan handlekraften kommer til at tage form på tværs af hele vores organisation. Men jeg ved dog, at det starter og slutter med børn og unge.
