Hovedbestyrelsen består af:
Adam McMillan
Kasserer
KFUM og KFUK på Amager
29 år
“Jeg har siddet i Hovedbestyrelsen de seneste to år som kasserer og talsperson. Jeg vil rigtig gerne arbejde videre med, at vi har en sund og robust og stærk økonomi. Og så vil jeg rigtig gerne arbejde videre med den der store målsætning om at tage vores organisation og åbme lidt mere op og lave en stor oversættelsesopgave af: Hvad er det, vi står for, og hvad er det, man laver derude i den store, vide verden?”

Henriette Larsen
KFUM og KFUK i Aulum
53 år
“Jeg ønsker, at KFUM og KFUK bliver ved med at være en organisation med liv og aktiviteter som følger med tiden, hvor vores kristne grundlag og fællesskab er rammen. At KFUM og KFUK er stedet hvor børn og unge oplever nærvær, fællesskab og lærer at tage ansvar for for dem selv og andre. Der skal være plads til forskellighed i foreningerne, så KFUM og KFUK kan bevare relevansen i hele landet. Jeg ønsker, at samfundet ser KFUM og KFUK som en vigtig medspiller, fordi vi kan noget som andre ikke kan.”

Johanne Aarestrup
KFUK og KFUM i København
26 år
“Jeg har de sidste 3,5 år været forperson i KFUK og KFUM i København. I hele den periode har vi i København gennemgået store forandringer, og energien i vores foreningshus er derfor forandret på
grund af alle de nye ting, der er skabt sammen. Det har også været alle mulige dilemmaer, fordi sådan er det, når der sker noget mere. Det tror jeg faktisk afspejler meget godt, hvordan vi også oplever det i vores landsorganisation: At der sker forandringer, og det er fantastisk, og det er fedt. Men det giver også noget bøvl og baks om, hvordan skal vi se os selv nu? Så jeg håber, jeg kan tage nogle af de erfaringer, vi har fået lokalt, med op på nationalt plan og blive ved med at prøve at svare på nogle af de her nye og svære og virkelig spændende spørgsmål.”

Jonas Jørgensen
KFUM og KFUK i Odense
23 år
“Jeg ser KFUM og KFUK som er en forening med plads til alle og et rum, hvor man får modet til at kaste sig ud i noget nyt og prøve grænser af. Jeg synes, det er vigtigt, at der fortsat er aktiviteter, hvor børn og unge kan komme som de er og vokse som mennesker. Noget af det, jeg rigtig gerne vil bringe med mig ind i Hovedstyrelsen og arbejde videre med det de næste to år om, at vi skal lave forening for unge og børn af unge og børn.”

Nikolaj Sørvad Søgaard
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
27 år
“En ting, jeg vil have for øje de næste par år, er at insistere på, at KFUM og KFUK møder børn og unge der, hvor de er i dag. Når vi er samlet igen om to år, så håber jeg derfor også, at vi har haft en ærlig drøftelse med hinanden om, hvorvidt vi kan gøre vores navn lidt nemmere at huske og lidt lettere at udtale, så vi har en endnu bedre mulighed for at invitere børn og unge ind i vores små og store fællesskaber."

Peter Kaastrup Rohde
KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
28 år
“Jeg ønsker, at KFUM og KFUK bliver en kendt og anerkendt børne- og ungdomsorganisation, der på et kristent værdigrundlag er med til at forme vores samfund, og er attraktiv for et stigende antal børn og unge. Så det er det, jeg vil primært fokusere på: Hvordan laver vi en kernefortælling, som også indfanger, hvem vi rent faktisk er, og ikke bare hvordan vi er nemmere at forstå. En kernefortælling gør det nemmere for børn og unge, som vi måske ikke lige fanger i dag, at vide, at vi findes, og at der er mulighed for at lave meningsfulde fællesskaber for dem.”

Selma Haunstrup
KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
28 år
“Jeg brænder for at give børn og unge oplevelser for livet. KFUM og KFUK skal være et sted, der møder børn og unge der, hvor de er. Dette skal vi gøre ved at styrke lokalforeningerne og sikre, at der stadig er plads til alle - uanset politiske holdninger og interesser. Samtidig må vi som organisation udvikle os for at følge med tiden, dog uden at give slip på vores kristne værdigrundlag.”

Signe Storbjerg
Næstforperson
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg
27 år
“Jeg vil gerne være med til at sikre, at endnu flere børn og unge får øje på det og får mulighed for at opleve værdien af de fællesskaber, som jeg selv er taknemlig for at have oplevet. Derfor vil jeg gerne være med til at sætte retning for organisationens udvikling og arbejde for, at vi også i fremtiden er en relevant og synlig forening, der gør en forskel for børn og unge.”

Sille Marie Lynge
KFUM og KFUK i Aarhus Midtby
23 år
“Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle arbejde videre med de Toårsmål, vi har vedtaget. De sidste to år har jeg arbejdet meget med Toårsmålene i praksis, så nu glæder jeg mig til at komme ud og prøve det hele mere strategisk. Jeg ønsker, at KFUM og KFUK fortsat vil være en organisation, der tør at udvikle sig, åbne sig op og være nysgerrige på nye ting, mens vi samtidig husker at passe på alt det, som gør os til dem vi er.”

Thomas Østergaard
Forperson
KFUM og KFUK i Ikast
28 år
“Helt grundlæggende, så tror jeg på, at vi skaber en værdi i mødet med børn og unge i øjenhøjde. Vi skaber en værdi ved, at vi tror på børn og unge, og vi giver dem mulighed for at tro. Noget af det, jeg er så imponeret over, det er også, hvordan vi bidrager til at skabe håb og handlekraft hos nogen, som ikke nødvendigvis får det andre steder.
I de kommende to år vil jeg arbejde for, at vi fortsat er en relevant børne- og ungdomsorganisation, der arbejder med tro, håb og handlekraft. Men jeg vil også arbejde for, at vi får en sikker økonomi, så vi ikke skal have uro i maven over det. Sidst, men ikke mindst, synes jeg også, at det er oplagt, at vi arbejder videre med vores branding og omdømme, så det ikke skaber barrierer for børn og unge for at komme ind i vores fællesskab.”









