Festivaler og lejre

Treehouse

Dato og tidspunkt lørdag 27. juni 2026 kl. 12.00 -
lørdag 04. juli 2026 kl. 15.00
StedNøvlingskov Efterskole
TILMELDINGSFRIST mandag 01. juni 2026 Kl. 23.59

Treehouse er en anderledes outdoor oplevelse

 Her er fællesskab, træklatring og byggeri i fokus.

Vi skal bygge platforme og gangbroer i trækronerne mens vi oplever det fantastiske fællesskab. Vi passer selvfølgelig godt på hinanden og den natur vi bygger i. Du kan glæde dig til en sommerlejr med store og små udfordringer i trygge og hyggelige rammer.

Hvad er Treehouse

Treehouse er for dig, der er mellem 15-30 år og vild med outdoor oplevelser, udfordringer, fællesskab og eventyr i nye højder. Her er grænsen mellem frivillig og deltager flydende, og du bliver derfor en del af et unikt fællesskab, hvor alle er lige, og vi sammen får en fed oplevelse i trætoppene. 

De frivillige i KFUM og KFUK Treehouse er alle certificeret i teknikker omkring Treehouse og holder deres kompetencer ved lige gennem højt specialiserede kurser.

Læs mere om Treehouse

Kom med på Treehouse 2026

Treehouse er en anderledes outdoor oplevelse. Her er træklatring i fokus. Vi skal bygge platforme og gangbroer i trækronerne mens vi oplever det fantastiske fællesskab. Vi passer selvfølgelig godt på hinanden og den natur vi bygger i. Du kan glæde dig til en sommerlejr med store og små udfordringer. På Treehouse er der plads til alle, nybegyndere, såvel som friluftsentusiaster. Tag din bedste ven under armen og kom med på Treehouse! Der er besøgsaften torsdag den 2. juli, hvor du kan invitere dine venner og familie, så de kan se, hvad vi har bygget.

Hvorfor skal du tage med?

  • Du vil være en del af et fantastisk fællesskab med andre unge
  • Du får nye og særlige naturoplevelser
  • Du prøver at bygge på en ny, sjov og spændende måde

Praktiske informationer

Under lejren bor vi ude. Så snart det er sikkerhedsmæssigt muligt, flytter vi op i vores treehouse, og bor der. Indtil da bor vi i telte. Vi har adgang til efterskolens køkken under lejren, men vi laver gerne mad på bålet i stedet. Desuden mødes vi om bålet hver aften og hygger med sang og bål-snacks.

Treehouse bygges med tunge rafter, som monteres på træerne med besnøringer i højden. Derfor er en forudsætning for lejren at vi hjælper hinanden, og vægter sikkerhed højt. Vi klatrer naturligvis med sikkerhedsgodkendt udstyr, og der er uddannede træklatreinstruktører med på lejren, så alt er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vi bygger i byggegrupper, som alle er en blanding af nye og erfarne treehousere. Som ny i Treehouse vil du derfor altid være sammen med erfarne treehousere som står klar til at hjælpe og svare på spørgsmål, så du er sikret en både fed og sikker lejr.

Pris

700 kr.
Du skal være medlem af KFUM og KFUK for at deltage. Læs mere om medlemskab her.

Har du spørgsmål?

Kontaktperson for dagen er:

Camilla Sjøgaard
treehouse@kfum-kfuk.dk
30489830