Udviklingskonsulent i KFUM og KFUK i Midt- og Nordvestjylland

Scroll

Vil du være med til at rykke KFUM og KFUK i Midt- og Nordvestjylland videre til næste niveau til glæde for en masse børn og unge?

Vi søger en udviklingskonsulent, der sammen med engagerede frivillige vil synliggøre, understøtte og udvikle:

  • de to distrikters arrangementer, lejre og events for børn og unge.

  • lokalforeningerne i Holstebro, Skive og Vinderups nye og igangværende tilbud til børn og unge. 

Vi tilbyder et job, hvor der er masser af samarbejde med glade og engagerede frivillige. Sammen skal vi skabe spændende og meningsfulde aktiviteter og tilbud og gøre en forskel for områdets børn og unge. 

Se uddybende Arbejdsbeskrivelse her. 

Vi ønsker, at du er en person, som kan nikke ja til flere af nedenstående:

  • er vild med KFUM og KFUK og har lyst til at alle andre også skal opleve vores fede fællesskab.

  • er initiativrig og går struktureret til arbejdet

  • har blik for hvad der motiverer og engagerer frivillige

  • har erfaring med frivillighed og ledelse af frivillige

  • kan kommunikere de gode tilbud ud på forskellige platforme/medier

  • trives med både teamsamarbejde og alenetid på kontoret

  • er klar på, til tider, skiftende arbejdstider og -steder

  • er vant til at organisere og får tingene fra hånden


Vi tilbyder:

  • et spændende og selvstændigt job med mange forskellige opgaver, med skønne frivillige

  • et job hvor du har mulighed for at udvikle dig selv og andre

  • et job du i høj grad selv kan præge og udvikle i forhold til dine kompetencer 

  • deltagelse i netværks- og supervisionsgruppe med andre lokalt- og landsansatte i KFUM og KFUK

  • et arbejdsgiverudvalg bestående af frivillige som nærmeste arbejdsgiverrelation

  • mulighed for både hjemmekontor og kontorplads i Holstebro 

Stillingen er som udgangspunkt 3-årig, og med forventet forlængelse. Det er en 37 timers stilling, men den kan sagtens tilpasses den rette kandidat. Vi opfordrer alle kandidater til at søge. 

Lønindplacering finder sted efter uddannelsesmæssig baggrund og relevant anciennitet på baggrund af foreningens nationale lønpolitik.

Nærmere information kan fås hos Kim Fiskbæk Andreasen på tlf. 20441373 eller email: Formand.midtjylland@kfum-kfuk.dk

Ansøgningsfrist: 30. maj 2025

Samtaler forventes: Tirsdag den 10. juni i Holstebro

Ansøgning indsendes via vores rekrutteringssystem