Scroll

RØST 2024 er aflyst

Der bliver desværre ikke nogen RØST festival i år alligevel. Men vi glæder os til at kunne sende en masse danske deltagere afsted igen i 2026. 

 

Festival og sommerlejr som du kender det - bare i Norge

Tag med på Norges ungdomsfestival RØST og få din måske første udenlandske oplevelse med KFUM og KFUK. Festivalen er for unge i alderen 13-19 år, og vi garanterer en uforglemmelig oplevelse sammen med vennerne og ikke mindst en udvidelse af dine norske gloser! 

Hvad er RØST?

RØST er det norske svar på Wonderful Days i Danmark og bliver afholdt hvert andet år. Festivalen samler unge fra teenklubber og Tensing-grupper i Norge til en uges lejr og festival i flotte omgivelser.

Der vil være alt det, du kender fra sommerlejre med KFUM & KFUK i Danmark i form af fællessang, koncerter, sportsaktiviteter, underholdning, workshops, plads til snakke om stort og småt og tid til venner og fællesskab.

Hvad er RØST?

Stor international oplevelse i trygge omgivelser

Måske har du allerede rejst ud i verden på egen hånd før, eller også er det første gang uden familien?

Uanset om du er en sand globetrotter eller bedst kan lide trygge omgivelser, er RØST noget for dig. Alle danske deltagere og ledere tager nemlig fra Danmark i samlet flok med bus og færge til Norge. På festivalen kan du få nye norske venner, ligesom du helt sikker kommer til at lære et par norske gloser. Den danske gruppe vil deltage på lige fod med de norske unge i programmet, men vi har vores egen camp, hvor du kan få en pause fra at snakke norsk og dele gode øjeblikke med dine danske venner. Der vil være danske rejseledere med på turen, der sørger for en god og tryg oplevelse for alle.

Hvorhenne?

Blå himmel, grønne omgivelser og bademuligheder

RØST bliver afholdt i Tomb, der ligger i det sydlige Norge ud til fjorden. Festivalpladsen ligger ved Tomb Gymnasium. Her kan man vælge, om man vil sove på sovesal eller i telt. Stedet ligger i grønne omgivelser med en sø lige ved siden af skolen, hvor man kan få en morgendukkert eller køle ned i løbet af dagen.

Pris og praktikaliteter 

Prisen er inklusiv kost, logi og transport:

  • 2700 kr. for medlemmer 
  • 2825 kr. for ikke-medlemmer 

Kontaktperson for mere information:

Nikolaj Søgaard, international konsulent i KFUM & KFUK. Kan kontaktes på ns@kfum-kfuk.dk 

Løbende opdatering på Facebook

For løbende opdateringer om transport og andre praktiske informationer kan du følge med på denne begivenhed:

Følg med her