Efterskolerejse til Palæstina

Siden 2000 har KFUM og KFUK været aktive i Palæstina, hvor vi viser støtte til vores palæstinensiske søsterorganisationer ved at oplyse om konflikten og udbrede kendskabet til den.

Læs om Efterskolerejser her

Scroll

Kort om vores arbejde i Palæstina

KFUM og KFUK i Danmark har siden 2000 været engageret i Palæstina. Det langvarige og stadige engagement fra dansk side afspejler den særlige situation, vores palæstinensiske partnere står i.  Som beboere på Vestbredden lever de nemlig under israelsk besættelse, hvilket har stor og konkret indflydelse på deres hverdag og fx deres bevægemuligheder. I denne særlige situation har de brug for partnere, der taler deres sag og er med til at sørge for, at flest mulig får adgang til viden herom. Dette har især været fokuspunktet i samarbejdet.

Vores partnere i Palæstina

I Palæstina samarbejder vi med YMCA, især med fokus på det fælles initiativ mellem YMCA og YWCA, JAI (Joint Advocacy Initiative), som har base i Beit Sahour lidt uden for Betlehem. De arbejder med fortalervirksomhed og deres aktiviteter drejer sig om at skabe opmærksomhed om palæstinenseres vilkår under besættelse. En af organisationens kampagner drejer sig om at støtte landmænd i Palæstina, og når vi fra KFUM og KFUK i Danmark rejser til landet, hjælper vi ofte med at plante eller høste oliven. Palæstinenserne mener selv, den bedste måde at forstå den konflikt, de dagligt lever med, er ved at besøge dem. Og det gør indtryk fx at se den mur, der snor gennem Vestbredden.

Se mere om JAI på deres egen hjemmeside

Efterskoler der har rejst til Palæstina

3 danske efterskoler er også engagerede i Palæstina, nemlig Nørre Nissum Efterskole, Midtsjællands Efterskole og Dronninglund Efterskole. På alle 3 skoler kan man tage fag, der handler om religionsdialog, kulturforståelse, globalt iværksætteri og udsyn og meget mere. Fagene indebærer en rejse til Israel og Palæstina, hvor eleverne bl.a. mødes med unge palæstinensere. Fagene er et samarbejde mellem de danske skoler, Folkekirkens Nødhjælp og JAI.

Disse samarbejder indebærer også, at de danske skoler hvert år får besøg af palæstinensiske unge.

Læs mere om rejserne på skolernes egne hjemmesider

Dronninglund Efterskole: 

Oplev verden uredigeret

Midtsjællands Efterskole: 

Verdensborger

Nørre Nissum Efterskole: 

Global Teenager

  

Andre rejser til Palæstina