72 Ten Sing'ere samlet i Kolding
Den 1.-3. april 2017 blev der afholdt Ten Sing MGP i Kolding.
72 deltagere fra 7 forskellige Ten Sing-grupper deltog, og stemningen bar præg af stor lyst til at optræde for hinanden og hygge sammen på tværs af grupper.
Temaet for weekenden var SKAM, og udover et SKAM-løb, skulle der selvfølgelig også findes en MGP-vinder.
Ingen SKAM at elske bedste
Det blev hjemmebane-gruppen Ten Sing Kolding, der fik flest stemmer. Deres vindersang handlede om ikke at ville skamme sig over at elske sin bedstemor.
”Før du stiller dine træsko
Skal det være dig og mig og os to
Jeg vil ikke gå og skamme mig
Bedstemor jeg elsker dig!”
Tillykke til Ten Sing Kolding og tak til de frivillige for at stable alletiders MGP på benene i Kolding.