Rejser

Olivenhøst i Palæstina

Tag med os på en uforglemmelig tur gennem Det Hellige Land, hvor du kan udforske Den Gamle By i Jerusalem, besøge den ikoniske Fødselskirke i Betlehem og få et unikt indblik i Israel-Palæstina konflikten gennem de lokale indbyggere.

Dato og tidspunkt lørdag 14. oktober 2023 kl. 00:00 -
mandag 23. oktober 2023 kl. 00:00
StedPalæstina
TILMELDINGSFRIST tirsdag 15. august 2023 Kl. 12:00

På rejsen deltager vi i det årlige Olive Picking Program arrangeret af Joint Advocacy Initiative (JAI) i Palæstina. Hvert år tiltrækker programmet over 100 deltagere fra hele verden, og du kan være en af dem. I løbet af de 10 dage får du mulighed for at opleve konflikten på nærmeste hånd gennem palæstinensiske lokale, du besøger muslimske, jødiske og kristne helligsteder, og ikke mindst hjælper du til under olivenhøsten.

Olivenhøsten er central i Palæstina og har været det i århundreder. International tilstedeværelse er vigtig, da mange familier med marker grænsende op til israelske bosættelser har store problemer med at gennemføre høsten pga. chikane.

Rejsen arrangeres Palæstinanetværket under KFUM og KFUK i Danmark, der siden år 2000 har haft et tæt samarbejde med YMCA i Østjerusalem.
Rejsen er åben for interesserede i alle aldre. 

Dato og tidspunkt:
Lørdag d. 14. oktober - mandag d. 23. oktober

Pris: 
Pr. person: 12.000 kr.

Pakkeprisen inkluderer fly- og lufthavnstransport til og fra Tel Aviv, kost og logi samt adskillige spændende dagsture i de palæstinensiske byer. Ved tilmelding betales 12.000 kr., hvorefter restbeløbet tilbagebetales efter bestilling af fly."

Tilmelding:
Tilmelding snarest og senest d. 15. august 2023. Spørgsmål og tilmelding rettes til rejseleder Mariam Al-Jaal på mariamaj@kfum-kfuk.dk / +45 25482291.

Relaterede events

Se alle events