Festivaler og lejre

Bedsteforældre og børnebørnlejr på Tommerup 2022

For bedsteforældre og børnebørn, samt andre voksne med nære relationer til børn der ønsker sig en god oplevelse sammen. Alderen på børn der deltager er fra 5-13 år.

Dato og tidspunkt lørdag 15. oktober 2022 kl. 14:00 -
tirsdag 18. oktober 2022 kl. 13:30
StedTommerup Efterskole, Sortebrovej 17, 5690 Tommerup
TILMELDINGSFRIST tirsdag 20. september 2022 Kl. 19:00

Lejren foregår lige i starten af efterårsferien over 4 dage, og vi bor og spiser på Tommerup Efterskole. Vi har et meget alsidigt program med mange forskellige aktiviteter. Stunder af samhørighed og glæde, med tid til forkyndelse, fordybelse og samvær på tværs af generationer igennem sang, bevægelse og nærvær for både børn og bedsteforældre.

Med temaet "Vi er her for at tænde lys for hinanden" holder vi BB-lejr i 2022. En lejr med rum og nærvær, også uden ord, i et stort og skønt fællesskab. En lejr med forkyndelse og fælles gudstjeneste med præsten Karen Frendø. En lejr med aftener med sang og musik, forskellig underholdning, og hvor lejrdeltagerne gerne må bidrage med en sketch eller to. Efter aftenkaffen samles de store børn med unglederne til deres eget aftenshow. Besøg af Cirkus Flik-Flak, opgaveløb på Frøbjerg Baunehøj, forskellige kreative aktiviteter, og tid til at udfolde sig i hallen med boldspil m.m. Sidst, men ikke mindst, en dejlig forplejning leveret af skolens køkkenhold.

Se program

Pris

Børn, medlemmer: 700 kr.
Børn, ikke medlemmer: 825 kr.
Voksne, medlemmer: 1.035 kr.
Voksne, ikke medlemmer 1.060 kr.

Gå ikke glip af alt dette:

  • Glæd dig til at møde nye og gamle venner, børn som voksne.
  • Opleve "Cirkus Flik-Flak" med deres flotte forestilling, og bagefter få lov til at prøve mange af deres redskaber.
  • Tur til Frøbjerg Baunehøj, hvor vi dyster mod de andre hold fra lejren i et spændende opgaveløb.
  • Dage med forkyndelse, kreative aktiviteter og aftener med sang og musik, lege og underholdning for alle deltagere.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

Karen Margrethe Olesen

Relaterede events

Se alle events