Bestil et energitjek

Scroll

KFUM og KFUK's foreninger og distrikter kan få et energitjek af bygningen.

Dette udføres af EnergiTjenesten, som KFUM og KFUK i Danmark har indgået et samarbejde med.

Hvad koster det?

De fem første, der bestiller, får det til 1.000 kr.

Derefter koster det 6.175 kr. + transport (13 kr. pr. km. fra enten Aarhus eller Roskilde).

Der kan tilkøbes et biodiversitetstjek for 5.156 kr.

Hvad sker der?

Ved et energitjek kommer en energirådgiver fra EnergiTjenesten på besøg i et foreningslokale/hus. Med udgangspunkt i det nuværende energiforbrug til varme og el samt øvrigt materiale, såsom BBR-meddelelser og en eventuel energimærkningsrapport gennemgår energirådgiveren boligen. I gennemgangen vil der være fokus på det tekniske (varmeanlæg, isoleringsforhold, vinduer, belysning, eventuelle ventilations-systemer mv.) og på den daglige adfærd og drift. Afhængig af hvad der er vigtigt for foreningen, og hvad energirådgiveren vurderer som vigtigt, vil der under gennemgangen også være fokus på komfort og indeklima, samt bygningens elforbrugende udstyr som f.eks. hvidevarer og øvrige apparater.

Gennemgangen foretages sammen med repræsentanter for foreningen, hvor der også lægges stor vægt på dialogen, og på at deltagerne kan få afklaret eventuelle spørgsmål.

Energirådgiveren vil i gennemgangen have øje for mulige tiltag med henblik på at nedbringe boligens energiforbrug, og opnå en mere klimavenlig drift af boligen.

Ved et energitjek får man:

  • Overblik over mulige energioptimeringsforslag
  • Vurdering af muligheden for konvertering væk fra eventuelle fossile brændsler
  • Bud på mulighed for etablering af vedvarende energi som f.eks. solceller
  • Overslagsberegninger vedrørende investering og besparelse for relevante tiltag
  • Vurdering af forbedringsforslagenes betydning for boligens indeklima og komfort

Det vil være muligt for lokalforeningen at invitere de nærmeste KFUM og KFUK-lokalforening med til energitjekket.

Efterfølgende udarbejdes der en kort rapport, hvor der er regnet på konkrete løsningsmodeller, og som kan bruges i den videre beslutningsproces ift. at prioritere, hvor I vil sætte ind.

Efterfølgende samles der op på et webinar.

Læs mere om EnergiTjenesten og aftalen her.

Bestil energitjekket her