Landsmøde

Hvilken vej skal KFUM og KFUK gå i fremtiden?

Fællesskab er altid dejligt at være en del af - at føle sig velkommen, set og hørt. Lejrminder, netværksdag, bofællesskab, festival, fællesspisning, højskolesang eller Fællesklang. Uanset hvilket foreningsarrangement man tager del i, er der gennemgående følelser og oplevelser, man får med sig i indkøbskurven, når man “køber ind” hos KFUM og KFUK. Foreningen lægger et fundament for samværet, og det er os som medlemmer, der lægger positive oplevelser og muligheder for udfoldelse ovenpå. 

Ida Juhl Holm

Vi er en visionsgruppe, som har som den vigtigste opgave at invitere frivillige fra hele landet til at tænke med og sætte aftryk på, hvad foreningen skal være i fremtiden. Sådan får vi den mest dækkende vision, både for nuværende medlemmer og for fremtidige medlemmer. Gruppens mål er at få lavet en ny vision for os alle, som skal vedtages på Landsmødet i 2024, som vi skal arbejde efter - de kommende fem, ti eller endnu flere år ud i fremtiden.

Det er kun gisninger og vi har brug for jeres input, hvis det skal lykkes, så det bliver vores alle sammens vision: Behov, ønsker og drømme for, hvad foreningen skal kunne i fremtiden. Vi har brug for tanker og konkrete tiltag fra både unge som erfarne. Det er ikke, fordi vi skal nyrenovere foreningen, for vi har så meget godt allerede. Men at se ind i fremtiden, og prøve at imødekomme nye tanker og vinde, er godt at være på forkant med. 

Vi har i visionsgruppen allerede været ude og tale og erfaringsudveksle med mennesker fra vores søsterforeninger fra Norge, Sverige og Tyskland. Vi har fået mange gode og spændende ideer med hjem, men vi har brug for dig og dit input. Det kunne blandt andet være spørgsmål som: 

  • Hvad betyder noget for dig i KFUM og KFUK?
  • Hvad er det særlige børn og unge skal opleve i foreningen - også om 10 år?
  • Og hvordan gør vi det helt konkret?
  • Det behøver hverken at være langt eller kompliceret, og alle input modtages med kyshånd. 

Derfor vil vi gerne invitere dig til Fremtidsdag, lørdag den 25. november. Her vil der både være spændende input og debatter om, hvad der er vigtigt for foreningen i fremtiden. Det bliver en spændende og lærerig dag, med oplæg fra forfatter Søren Thomsen, som blandt andet vil fortælle om, hvad det er for en virkelighed, tidens børn og unge lever i. Du kan læse mere om dagens program på hjemmesiden.

Fremtidsdagen

Dato og tidspunkt:
Lørdag 25. november 2023 kl. 11:00 - kl. 17:00

Sted:
Aarhus Efterskole, Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg

Tilmelding:
Ingen tilmelding

Økonomi:
Det koster gratis

Læs mere og se program

Hvad skal KFUM og KFUK i fremtiden?

Lige nu arbejder KFUM og KFUK på en ny vision. Vi har det lange lys på og vil gerne høre, din mening. Fortæl hvor DU mener, vi bør bevæge os hen i fremtiden

Skriv dit svar

Relatererde artikler

Se alle artikler