Billede af: Lisa Vad

Rejseberetninger

Rejseberetning: At være volontør i Palæstina

En rejseberetning om at være volontør i Palæstina.

Lise Vad, global frivillig i Palæstina

En risiko for at blive afvist adgang

Onsdag morgen den 3. april satte jeg mig i flyet til Palæstina. Mine forventninger var store, men det, der fyldte mest, var, om jeg overhovedet ville få lov til at rejse ind i landet, idet risikoen for at blive afvist var stor, når man tidligere har været på besøg. Alt gik heldigvis perfekt, og jeg ventede i lufthavnen på Dina (en dansk pige, som ville hente mig). Allerede her stiftede jeg bekendtskab med den utilregnelige transport. Hun sad fast i en kø og kom to timer senere end ventet. Life of Palestine! Dagen efter mødte jeg både min værtsfamilie, som jeg skulle bo ved i to uger og YMCA i Beit Sahour.

Mit arbejde i Beit Sahour

Jeg arbejdede hos YMCA i Beit Sahour på et rehabiliteringscenter for unge drenge, som har været i fængsel i nogle år. De oplever verden som uretfærdig og håbløs, når de kommer ud. YMCA afholder blandt andet samtaler (psykologhjælp) og hjælper dem med at finde et job, så de kan få en fremtid. Derudover har de projekter, hvor de mødes med ca. 30 kvinder af gangen, der har sønner, som enten er i fængsel eller lige er løsladt. De snakker om, hvordan de skal håndtere at have en søn i fængsel. Mit arbejde har primært været kontorarbejde hos YMCA i Beit Sahour. Jeg har oversat succeshistorier fra rehabiliteringscenteret til dansk og fundet nye potentielle samarbejdspartnere. På Youth Hub’n (en ungdomsklub) har jeg stået for et par aktiviteter (fx Hustlerløb). For kommende voluntører vil arbejdet også betyde samarbejde med JAI (Joint Advocacy Intiative), som bl.a. laver oliventræskampagner og YWCA. 

Efter to uger flyttede jeg ind hos Dina (den danske pige). Hun var frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke. Her mødte jeg en del andre fra både Danmark og Palæstina, og dem rejste jeg rundt med i weekenderne. Det var en helt vild fed måde at se meget af landet på (bl.a. Golan højderne, Nazareth og Haifa) og opleve forskellige byer fx Hebron, hvor vi så Hebron Peace Center. Det er ret nyt og et andet sted, hvor man kan være frivillig. Jeg vil helt sikkert anbefale den næste volontør at besøge Global Platform (Mellemfolkeligt Samvirke), hvor der også vil være andre danske unge. 

Vi rejste også rundt for at snakke med israelere om konflikten. Der skal man selvfølgelig mærke efter og følge sin mavefornemmelse i forhold til, hvor villige de er til at fortælle om deres synspunkter. Det var virkelig interessant, og ofte mødte vi unge, som jo selvfølgelig ønskede fred, men virkeligheden var dog, at de intet gjorde. Dog vil jeg opfordre dig (potentielle volontør) til at tage ud og tale med folk fra begge sider, så du selv kan danne dit indtryk af konflikten og ikke blot tro på de fortællinger, der bliver fortalt. 

Min familie tog godt imod mig. Mor, far, to piger på 14 og 16 og to drenge på 5 og 3 år. Kulturen er festlig og anderledes. Morgenmad, når vi stod op, snacks i løbet af dagen, frokost kl. 16.30 og aftensmad kl. 21.30. Det er helt sikkert en oplevelse at bo ved en familie, som fx at deltage i spejdertur og sweet sixteen, men det er også en udfordring, da arabisk er modersmålet. Jeg blev overrasket over, hvor meget deres liv egentlig er påvirket af konflikten, selvom familielivet udefra ser godt, dejligt og kærligt ud - hvilket det bestemt også er.

Her er et eksempel på, hvordan konflikten påvirker hverdagslivet: 

Søndagsudflugten hos min værtsfamilie gik hver søndag til Jeriko, fordi faren + to venner kun kan tage til Jeriko og Ramallah som “større” byer. Det skyldes, at faren og de to venner blev stoppet mellem Syrien og Jordan for ti år siden. De ville rejse til Jordan, så de havde mulighed for at flyve til USA og besøge familien. De to piger, Miral og Marian var dengang tre og fem år. Marian kørte med moren, og Miral kørte med de tre mænd. Marian og moren kørte over grænsen, men den anden bil blev stoppet. De tre mænd blev anholdt for at “hente våben i Syrien” (uskyldige) og Miral blev efterladt. Marians far vidste ikke hvor længe, han skulle sidde i fængsel. Han sad i fængslet i 2,5 år, blev frikendt, men nu kan han ikke rejse væk fra Vestbredden. Så hvis familien vil ud af Vestbredden, er det altid på bekostning af, at faren ikke er med. Faren fortalte, at dette slet ikke er en speciel historie, bare normalt. 

 

Ting du skal vide

  • Maden er fantastisk!
  • Palæstinenserne er enormt gæstfrie.
  • Der er en 12 meter høj mur, som adskiller Palæstina og Israel.
  • Du vil opleve apartheid.
  • Religion fylder meget (især i Jerusalem).
  • Du kan tage til Tel Aviv og ”glemme konflikten”, da byen minder om enhver anden storby.
  • Du vil opleve at jøder og palæstinensere ikke ønsker hjælp fra hinanden.
  • Du vil hele tiden få ny viden.
  • Opsøg ”Right To Movement”. Det er mega fedt, de afholder gode aktiviteter for lokale og internationale, og det er en god måde at møde nye folk på. 

 

Tag afsted! Det er for fedt. 

Relatererde artikler

Se alle artikler