Det er kun få danskere, der har haft muligheden for at være med på et YMCA World Council, men nu får alle chancen. Sommeren 2022 er KFUM og KFUK i Danmark nemlig vært for World YMCA’s generalforsamling. Men World Council bliver meget mere end store beslutninger, der skal træffes. Det bliver også en mulighed for at vise hele verden, hvad KFUM og KFUK er bedst til - hvordan vi er værter for verden, hvordan vi er drevet af engagerede frivillige, og hvordan vi bygger på en moderne kristendomsforståelse.
På Landsmødet løftede Gritt Rhinstrøm Kristensen og Christine Ravn Lund fra World Council-arbejdsgruppen sløret for, hvad lokalforeninger i hele landet kan forvente, når de sender unge afsted som deltagere i World Council. Deltagerne får en oplevelse, som man kun får én gang i sit KFUM og KFUK-liv. World Council er et møde mellem unge fra hele verden, og det giver både nye venskaber på tværs af landene og ikke mindst mulighed for at lære af hinanden og få inspiration til nye aktiviteter i foreningen.
World Council 2022
- Afholdes den 3-9. juli 2022 i Aarhus.
- Få svar på hvilke frivillige opgaver, du kunne have lyst til at engagere dig i til World Council ved at tage testen ‘Hvilken frivillig persona er du?’ på World Council 2022’s hjemmeside.
- Følg med backstage på Instagram. Hold dig orienteret om arbejdet med at få unge fra hele verden til Danmark på Instagram-profilen: Backstage_WoCo2022
Hold dig opdateret: World Council 2022 i Aarhus