Dorte har korets fulde opmærksomhed, da hun slår de første toner an på klaveret. Lige så stille begynder koret at varme både krop og stemme op, mens hun dirigerer med vilde fagter: “Først det ene ben, 1, 2, 3, 4, 5, så det andet ben..”
Både børn og voksne hopper frem og tilbage i takt til sangen, og det er tydeligt at mærke, at de er taget til Familiekor for at mødes om en fælles glæde ved at synge, og det fællesskab der opstår omkring korsang.
Karla Birkkjær Grønbo på 8 år, er helt ny i koret sammen med hendes familie. Hun forklarer, hvordan en øvegang i Familiekor foregår:
“Vi strækker vores krop lidt ud og gør os klar til at synge, og så synger vi og laver nogle forskellige hyggelige danse. Nogle gange kan det godt gå lidt i kludder, men jeg synes, det er meget hyggeligt.”
Efterhånden som opvarmningen er skiftet ud med nye sange, anstrenger Karla og resten af koret sig for at følge med, for sangøvelserne og fagterne går nu hurtigere og hurtigere. Et af børnene griner, fordi han lavede bare en fejl, men det er heldigvis lige meget, for i Familiekor Silkeborg handler det ikke om at synge perfekt, men om at have det sjovt.
Lukker verden ude, når jeg synger
Dorte synger; “Har I lakridser i dag=” og i samme åndedrag svarer koret: “Nej… for de blev udsolgt i går…”
De høje børnestemmer er tydelige i koret. Hvad der før var af generthed eller forsigtige miner er forsvundet, og alle synger med fulde lungers kraft og alle med et smil på læben.
Inge Grønbo, der er farmor til Karla, fortæller:
“Når vi synger sammen, lukker jeg verden ude og nyder øjeblikket og har plads til glæden ved at synge sammen.”
Da koret har været i gang i en halv time og både er kommet igennem Disney og trubadur-agtige sange, er det tid til frisk luft.
Dorte råber ud: “Peter tæller”, og alle stiller sig op på række. Det småregner lidt, og vinden er kold, men det betyder ingenting - der er spilopper i benene og det gælder om at komme først. Peter tæller højt: “een, too, tree - løb!” og i fuld fart vælter alle ned af bakken, mens de griner.
Med røde kinder løber Karla og de andre tilbage indenfor i kirken. Hun finder sin plads nogenlunde midt i halvbuen imellem mor og far.
“Efter første gang var vi slet ikke i tvivl om, at vi havde lyst til at komme igen. Det er bare en god måde at være sammen på, hvor vi får nogle fælles oplevelser, ” fortæller Trine Birkkjær, mor til Karla.
Farmor, Inge Grønbo, er drevet af samme ønske om samværet, der findes i Familiekor. Hun fortæller:
"Jeg meldte mig til Familiekor for at være sammen med mit barnebarn og min svigerdatter, og senere er min søn også kommet med, hvilket bare er skønt.”
Familiekor er snart ved sin ende for denne gang og slutter troligt med den samme slutsang; “Må din dag få glæde… lysene til stede…".
De har sunget den før, det er tydeligt - fagterne kører i synkrone, rolige bevægelser, og med hånden ved hjertet synger de; ..“varme hjertet inderst inde, i al evighed”.
