Billede af: Simon Refshauge Bergholt

Lokalt

En tur til Japan med Amager Børnehøjskole

KFUM og KFUK på Amager er i gang med at lave en børnehøjskole. Lige nu kører projektgruppen et testforløb for at lære, hvordan en børnehøjskole kan se ud i København. Første gang på kurset ‘Køk’ner og kontinenter’ gik turen til Japan. Der skulle laves mad med ingefær, soya og nogle meget sure limefrugter.

Johanne Aarestrup

Dagen startede med fællessamling på det store multimøbel i Børnehøjskolens lokaler på Amager. Kurset startede med en navneleg, hvor børnene skulle heppe på hinanden, så højt de kunne og en anden, hvor børnene skød med navne-pistoler. Bagefter sang børnene og de frivillige undervisere fællessang fra Højskolesangbogen for børn.

Det japanske køkken

På dagens kursus skulle børnene i lave mad fra Japan. Børnene startede med at finde Japan på et verdenskort. Det var ikke lige nemt for alle at forstå, hvordan det lige er med et fladt kort, der viser en rund klode. Børnene lærte om de fem grundsmage, og bagefter smagte de dem,. Palmesukkeret blev taget godt imod af alle, men flere af børnene skar ansigter, da de spiste lime, for det var meget surt.

Dagens menu stod på kyllingespyd, peanutdip, grøntsagsstave og dumplings. Dumplings er er en lille pakke af dej med fyld. Både børn og frivillige snittede og hakkede og smagte til og foldede og foldede og foldede. Der var utroligt mange ideer til, hvordan man kan folde en dumpling. Efter en gang dampning var de klar til at blive serveret. 

Fællesspisning i køkkenet

Da maden var færdig, svar der fællesspisning i køkkenet, mens alle snakkede og grinte. Det største hit var peanutdippen. Den fik alting til at smage ekstra godt. Selvom det var udfordrende, blev de mange dumplings spist med spisepinde.

Dagen sluttede med fællessamling, hvor der blev sunget. “Du som har tændt millioner af stjerner” og så kom forældrene og hentede børnene.

 

Testforløbet giver et skud energi

Processen med at starte Amager Børnehøjskole er lang, og har været meget udfordret af corona. Det her testforløb er virkelig et tiltrængt skud energi til en flok frivillige, der virkelig brænder for at lave fede aktiviteter for børn. Testforløbet har bekræftet de frivillige i, at de er på vej mod noget fedt og meningsfuldt. 

 

Relatererde artikler

Se alle artikler