Fremtidens vision

KFUM og KFUK skal have ny vision, der vedtages på landsmødet 8.-10. november 2024. 
Ambitionen er at få en vision, der er let at huske, nem at tage del i og sætter en tydelig retning for KFUM og KFUK's betydning for børn, unge og samfundet i de næste 10 år.

Hovedbestyrelsen takker for mange rigtig gode input og er nu klar med sit forslag til Vision 2035, som lægges frem for Landsmødet. 

Scroll

Hovedbestyrelsen indstiller endeligt forslag til Vision 2035

Hovedbestyrelsen indstiller, på baggrund af arbejdet i visionsgruppen, der blev nedsat i starten af 2023, endeligt forslag til 'Vision 2035'. Indstillingen om dette forslag har gennemgået en lang kvalitativ indsamlingsproces, der medtager perspektiver fra forskellige lokalforeninger og andre aktiviteter i hele landet og ikke mindst perspektiver fra børn og unge selv. Derudover har forslaget gennemgået en bred feedbackproces på ordlyd og retning. 

Læs Hovedbestyrelsens forslag til Landsmødet her

Frist for ændring og alternative forslag

Deadline for ændringsforslag/alternative forslag til visionen er 7 uger før Landsmødet, dvs. senest d. 20. september 2024. Alle ændringer vil blive behandlet som alternative forslag.

Deadline for ændringsforslag til toårsmål er på Landsmødet. Forslag indsendes via Landsmøde-hjemmesiden.

Forslag: Afsæt evt. tid i bestyrelsen på det første møde efter sommerferien til at drøfte forslaget til vision og toårsmål og andre forslag, der er kommet eller måtte komme. Alle forslag samles på Landsmøde-hjemmesiden kfum-kfuk.dk/lm

Endeligt forslaget lyder:

Børn og unge skal have grund til at tro,
at der er håb for i morgen
og brug for dem i dag.

Hør mere om visionen

Arbejdsgruppen for visionen er nu klar til at præsentere deres bud på den nye vision, som skal løbe frem til 2035. 

Se videoen og bliv endnu klogere på, hvad de har vægtet højt for visionen 2035. Eller læs artiklen hér.  

Giv din feedback hér

Hør mere om visionen

Fire temaer

I arbejdet frem mod den nye vision er der blevet hørt mange forskellige inputs, hvoraf arbejdsgruppen fandt frem til fire forskellige temaer.

 

Empowerment

  • At give håbe

  • Unge bestemmer

  • At blive dygtigere

  • At blive mødt med tillid

Fællesskab

  • At udvide normalen og være reelt åbne

  • Et uperfekt fællesskab

  • Fysisk og inkluderende

  • Klima og bæredygtighed

Dybde

  • Kristendom og at være tydelig på, hvad den betyder

  • Et dybere lag i fællesskaber

  • En kultur man mærker

  • Ambitiøse på at forstå børn og unge

Frivillighed

  • Arbejdsfællesskaber

  • Mening for den enkelte

  • Rollemodeller 

Visionen står ikke alene

Det kan være svært at finde rundt i strukturen for vores mange forskellige mål i KFUM og KFUK. Det er derfor vigtigt at forstå, at visionen suppleres og står sammen med KFUM og KFUK's formål og gøres til handling gennem de mere specifikke toårsmål. 

Formålet ligger som dét, KFUM og KFUK er sat i verden for, altså HVORFOR har/gør vi KFUM og KFUK i Danmark?
Visionen bekriver, HVORDAN vi når derhen,
imens toårsmålene definerer, HVAD vi konkret skal gøre på den korte bane. 

Se forslaget til nye toårsmål her

Følg med i visionsarbejdet